
DOWN SOUTH FESTIVAL
LINE-UP 2025
MELAN TROPIC
WEAL
SNAKEBITE
THE GRAND
TUMULT
NARCOSIS
VEST&LYD
THE LONER
DJ AUSSIE
NJ'S LEGENDARISKE SOVSEBOD
DOWN SOUTH 2025
FREDAG D. 22. AUGUST
BARN STAGE · FREDAG KL. 18.00

Vest&Lyd – Nærværende folk-covers med nordisk sjæl.
Vest&Lyd er en dansk duo bestående af Jacob og Nicolai – to venner, der har fundet hinanden i musikken og i livets skiftende landskaber. Sammen leverer de intime og stemningsfulde fortolkninger af sange fra kunstnere som Mumford & Sons, The Lumineers, Chris Stapleton og Sonja Hald.
Med stor kærlighed til det akustiske og det ægte bevæger de sig i et musikalsk landskab præget af indie-folk og nordisk melankoli. Deres koncerter emmer af nærvær og varme, og musikken balancerer mellem det stille og eftertænksomme og det festlige og fællesskabsskabende.
Navnet Vest&Lyd er en sammensmeltning af det sted, de kommer fra – og det, de skaber. Det er både geografisk og følelsesmæssigt forankret. Musikken bærer præg af deres jyske ophav og den ærlighed, der opstår, når hjerte og hånd følges ad.
Vest&Lyd er lyden af venskab, stemning og stærke sange – fortolket med respekt og personlig nerve.
VEST&LYD
BARN STAGE
FREDAG KL. 18.00
BARN STAGE · FREDAG KL. 20.30

Narcosis – Oasis-hyldest med kærlighed til britpoppen.
Narcosis er fem gæve gutter fra det sydjyske, samlet i foråret 2025 med én klar mission: at bringe Oasis’ ikoniske lyd og attitude tilbage til livescenen. Down South Festival bliver rammen om deres allerførste koncert – og hvilken debut det bliver!
Med stor kærlighed til britpoppen og respekt for originalerne leverer Narcosis et sæt spækket med klassikere som Wonderwall, Don’t Look Back in Anger og Live Forever. Men det stopper ikke der – de graver også dybere i kataloget og lufter nogle af de mindre kendte perler, som ægte fans vil sætte stor pris på at høre live.
Det bliver nostalgisk, energifyldt og britpop-magisk – med høj fællessangsfaktor og ægte Gallagher-vibes.
NARCOSIS
FREDAG KL. 20.15
BARN STAGE · FREDAG KL. 22.30

Klassisk rock med rå power og spilleglæde.
Når Tumult går på scenen til Down South Festival 2025, er der garanti for høj energi, tunge riffs og en kompromisløs hyldest til den klassiske rock. Det rutinerede coverband fra Haderslev leverer rå og ægte fortolkninger af nogle af rockhistoriens mest ikoniske navne – herunder Motörhead, Led Zeppelin, Rage Against The Machine, Black Sabbath, Judas Priest, Scorpions, Deep Purple og AC/DC.
Med en solid rytmesektion, skarpslebne guitarer og en vokal med masser af kant genskaber Tumult den intense stemning og lyd, der definerer old school rock'n'roll. Det er musik med nerve, sjæl og dyb respekt for originalerne – men altid leveret med bandets egen kant og smittende spilleglæde.
Tumult består af fem erfarne musikere: Jacob Colding (vokal), Martin Sørensen (trommer), Frederik Bak og Kristoffer Bak (guitar) samt Leif Storgaard Pedersen (bas).
Glæd dig til et sæt fyldt med klassikere, attitude og intens liveenergi, når Tumult indtager Barn Scenen fredag aften – og bringer ægte rockstemning til Down South Festival 2025.
TUMULT
BARN STAGE
FREDAG KL. 22.30
BARN STAGE · FREDAG KL. 00.15

Det bliver vildt. Det bliver uforudsigeligt. Det bliver DJ AUSSIE.
Når midnat banker på tager DJ AUSSIE over og lukker begge aftener med sæt, der kan spænde fra underground punk til pumpende 90’er-bangers. Ja, du læste rigtigt – alt kan ske, når han indtager scenen.
Én aften kan ende i støj og distortion, den næste i dans og fællessang til hits, du havde glemt du kunne udenad - you never know whats gonna hit you!
DJ AUSSIE mixer det skæve med det festlige – og gør det på hans helt egen facon.
DJ AUSSIE
BARN STAGE
FREDAG KL. 00.15
BARN STAGE · LØRDAG KL. 13.00

The Loner – En hyldest til Neil Youngs akustiske mesterværker.
The Loner er en stemningsfuld Neil Young-tribute med særligt fokus på det akustiske univers og de ikoniske solokoncerter fra starten af 1970’erne. Med kærlighed til detaljen og stor respekt for originalmaterialet leveres en håndspillet og autentisk koncertoplevelse, hvor musikken får lov at stå nøgent og ærligt frem – præcis som Young selv gjorde det.
Undervejs krydres koncerten med små anekdoter og musikhistoriske nedslag, der giver publikum et dybere indblik i sangene og kunstneren bag. The Loner er både en musikalsk rejse og en levende fortælling – perfekt for både hardcore Neil Young-fans og nysgerrige lyttere.
THE LONER
BARN STAGE
LØRDAG KL. 13.00
BARN STAGE · LØRDAG KL. 15.45

The Grand lander på Down South Festival 2025 – og de er klar til at bevise, at rocken langt fra er dead and gone.
The Grand er et energisk rockband fra Haderslev, der siden dannelsen i 2020 har spillet original musik med kant, nerve og masser af attitude. Deres lyd trækker tråde fra 70’ernes progressive rock og videre til 90’ernes rå og kompromisløse grunge – et musikalsk miks, der både hylder fortiden og peger fremad.
Med en passion for det håndspillede og det ægte står The Grand klar til at levere en intens og stemningsfuld koncertoplevelse, hvor publikum mærker, at den gode rock stadig lever – og lever stærkt.
Bandet består af Roland (vokal), Rune (guitar), Jesper (bas) og Benny (trommer) – fire dedikerede musikere med en fælles mission om at holde rockens flamme tændt.
Lyt til The Grand på din foretrukne streamingtjeneste, og følg med i bandets rejse på Facebook (The Grand) og Instagram @thegranddenmark.
THE GRAND
LØRDAG KL. 15.45
BARN STAGE · LØRDAG KL. 18.00

Melan Tropic vender tilbage til Down South Festival 2025 – med synth, sjæl og 80’er-magi.
I 2023 satte Melan Tropic scenen i brand med deres sprudlende energi og fængende lydunivers – og i 2025 er de tilbage, klar til endnu en uforglemmelig rejse ned ad memory lane. Med deres unikke take på 80’er-inspireret synthpop inviterer bandet publikum ind i en verden af pulserende beats, varme synthflader og dansabel nostalgi.
Melan Tropic mestrer kunsten at forene fortid og nutid. De danske tekster kredser om minder og forandring – om de dage, der formede os – og leveres med både ægthed og elegance. Det er en musikalsk tidsmaskine, der tager os tilbage til en gylden æra, men med nutidens lyd og følelse.
Glæd dig til en koncert fyldt med retrocharme, moderne melankoli og euforisk energi, når Melan Tropic endnu en gang indtager scenen og giver den max gas.
MELAN TROPIC
LØRDAG KL. 18.00
BARN STAGE - LØRDAG KL. 20.15

Hypnotisk post-rock noir med dybde og drama.
Velkomponeret og veludført post-rock er noget særligt. Den formår at trække dig ind i sine mange lag af lyd og tage dig med på en hypnotisk rejse, hvor tid og sted opløses. Før du ved af det, er en time gået – og du har været helt væk.
Weal bevæger sig i det dragende landskab, de selv kalder post-rock noir – en genre, hvor det melodisk svævende møder det brutalt støjende. Med stor præcision balancerer de mellem skrøbelige, smukke passager og monumentale, næsten post-metaliske lydvægge, der skyller ind over lytteren med voldsom kraft.
Det er musik, der både rører og rusker. Fra de mest subtile øjeblikke af vellyd til de mest overvældende eksplosioner af støj, trækker Weal tråde til genrens giganter som Mogwai og Mono – men gør det med deres helt egen mørke signatur og atmosfæriske spændvidde.
WEAL
LØRDAG KL. 20.15
BARN STAGE · LØRDAG KL. 22.30

Snakebite bringer klassisk hard rock og 80’er-attitude til Down South Festival.
Direkte fra Københavns undergrund og op på festivalens store scene – Snakebite er klar til at fyre op for en hårdtslående og festlig rockoplevelse, der emmer af energi, attitude og 80’er-vibes.
Med musikalsk inspiration fra genrens legender som Skid Row, W.A.S.P. og Mötley Crüe leverer Snakebite en eksplosiv blanding af riffs, rå vokal og rendyrket rock'n'roll. Deres lyd er et kærligt og kompromisløst nik til hard rockens gyldne æra – pakket ind i moderne spilleglæde og sceneenergi.
Bandet har tre EP’er bag sig og en solid live-erfaring fra den københavnske scene, hvor de har cementeret sig som et navn, der leverer hver gang. De har også krydset grænsen og bl.a. gæstet Enzo Festival i Tyskland – og nu er tiden kommet til Down South Festival, hvor Snakebite er klar til at tage publikum med på en højoktan rejse tilbage til rockens storhedstid.
Gør dig klar til et brag af en koncert – med rock n roll, lir og masser af energi!
SNAKEBITE
BARN STAGE
LØRDAG KL. 22.30
BARN STAGE · LØRDAG KL. 00.15

Det bliver vildt. Det bliver uforudsigeligt. Det bliver DJ AUSSIE.
Når midnat banker på tager DJ AUSSIE over og lukker begge aftener med sæt, der kan spænde fra underground punk til pumpende 90’er-bangers. Ja, du læste rigtigt – alt kan ske, når han indtager scenen.
Én aften kan ende i støj og distortion, den næste i dans og fællessang til hits, du havde glemt du kunne udenad - you never know whats gonna hit you!
DJ AUSSIE mixer det skæve med det festlige – og gør det på hans helt egen facon.
DJ AUSSIE
LØRDAG KL. 00.15
OM DOWN SOUTH FESTIVAL 2025
ALT DU SKAL VIDE OM
DOWN SOUTH FESTIVAL
Down South er hygge, musik og alt det andet gode der følger med.
Den 22. og 23. august 2025 åbner vi endnu en gang portene til Down South Festival i Hjartbro – et sted, hvor hygge, musik og fællesskab går hånd i hånd. Down South er ikke for de sarte eller dem, der kun vil stå passivt i baggrunden. Her er du ikke bare tilskuer, du er medspiller. Festivalen er lille, intim og uden den typiske festival-stress – men du har også et ansvar. Det er op til os alle at få festen til at køre, og det er præcis det, der gør Down South så unik.
Glem de store, kommercielle festivaler, hvor alt handler om profit. Down South er skabt for musikelskere, der vil mærke pulsen af livemusik, fra coverbands der giver den gas, til originale kunstnere der tør eksperimentere. Og når spontaniteten rammer, kan alt ske. Der er plads til det sjove, det skæve og det uforudsigelige, så vær klar på en weekend fyldt med rå rocktoner, fest og farver. Genremæssigt spænder vi bredt – rock er udgangspunktet, men vi tør også lege med grænserne.
Og ja, festivalen kører ikke på økonomisk overflod. Det lille overskud fra 2023 er brugt til at skabe næste års fest, og overskuddet fra 2025? Det går lige tilbage i puljen, så vi kan skabe endnu en vild Down South i 2027.
Vi er allerede i gang med at booke bands, og som altid lover vi noget for enhver smag – men du er lige så vigtig som musikken. Uden dig, ingen Down South. Så er du klar til halløj i Hjartbro igen?
Få dig meldt til i en fart, det koster sølle 300 kr. for hele festivalen, så det kan næsten ikke være økonomien der spænder ben.
PRAKTISK INFORMATION
CAMPING:
Campingpladsen ligger 10 meter fra musikpladsen, hvor der er fri camping for alle! Camping åbner kl. 20 torsdag aften, og pladsen åbner fredag kl. 15.
Medbring selv telt, campingstol og hvad du ellers vil har brug for.
MAD:
Sørger du selv for, service ligeså, hvis du ikke har engangsservice, kan du låne lidt vand og sæbe til din opvask.
Vi stiller gasgrill og en paninigrill (god til toast) til rådighed. Du er også velkommen til at medbringe eget trangia set.
Vi har 3 køleskabe til rådighed, som vi kan deles om.
DRIKKE:
Baren The Bar'n kommer til at sælge fadøl, rosé og diverse shots. Det er tilladt at medbringe egne drikkevarer, men når du støtter baren, støtter du festivalen og dermed også vores fantastiske artister. Ingen artister = pænt kedelig festival... Så, you know, køb i baren.
Der vil altid være gratis kaffe på kanden, hvis ikke, så sæt bare en kande over.
Udover det, er du velkommen til at medbringe alle de alkoholiske og ikke-alkoholiske drikkevarer du ønsker, men støt gerne baren så vi kan afholde Down South igen i 2027.
SHOPPING MULIGHEDER:
2,4 km væk ligger Min Købmand i Bevtoft, hvor du kan forsyne dig i løbet af weekenden hvis du skulle have glemt noget.
TOILETTER:
Vi har 2 toiletter til rådighed, så undgå venligst at gå i bad hvis du kan, så der ikke bliver for lang kø. Ved høj temperatur kan haveslangen evt. findes frem.
OPHOLDSOMRÅDER:
Vi vil så vidt muligt forsøge at skabe en lounge med siddepladser inde på musikpladsen (Laden), men da budgettet til siddemøbler ikke er så stort, er det en god ide at medbringe en campingstol.
FRIVILLIGT ARBEJDE:
Da dette er en privat festival, forventer vi, at alle hjælper hinanden med at rydde op løbende og give hånd med hvis der skulle være behov for det.
På forhånd mange tak for at I alle hjælper til.
Kender du nogen, der også gerne vil med?
Så er de helt klart velkomne! Ræk ud til Thomas, Andreas, Charlotte eller Kristina, så tjekker vi lige hvor mange tilmeldte der er. Vi har en kapacitet til 100-ish personer.
Har du spørgsmål kan du sende en besked eller ringe til Thomas på: 26708233
KØB DIN BILLET NU - KUN 65 TILBAGE
Print for og bag. Tryk på billedet for at se og bestille.
Størrelse: S-M-L-XL-XXL-XXXL
Print for og bag. Tryk på billedet for at se og bestille.
Størrelse: S-M-L-XL-XXL-XXXL
Print for og bag.
Tryk på billedet for at se og bestille.
Størrelse: S-M-L-XL-XXL-XXXL
Broderi for.
Tryk på billedet for at se og bestille.
Størrelse: S-M-L-XL-XXL
Broderi for og bag.
Tryk på billedet for at se og bestille.
Størrelse: S-M-L-XL-XXL
Print front.
Tryk på billedet for at se og bestille.
Størrelse: S-M-L-XL-XXL-XXXL
Hjartbro Byvej 20
6541 Hjartbro
Værkfører Thomas
2670 8233